Dystoni

Dystoni er betegnelsen for ufrivillige spændinger (spasmer) i vores muskler, som kan resultere i abnorme bevægelser og stillinger af kropsdele eller lemmer. Ordet dystoni betyder egentlig forkert (=dys) spænding (tonus). Dystonisymptomerne udløses af funktionsændringer i det centrale nervesystem. Årsagerne er mangfoldige. Selve musklerne er raske. Dystone spasmer kan ramme muskler lokalt i et kropsområde, såsom muskler omkring øjnene, i halsen og nakken, i en arm eller et ben (fokal dystoni), eller muskler i en større region, såsom halsen og armene (segmentær dystoni),armen og benet i samme side (hemidystoni) – eller hele kroppen (generaliseret dystoni).

Hvad sker der ved dystoni?
Dystoni er bevægeforstyrrelser, som kan have mange forskellige årsager. Fælles for de forskellige typer dystoni er, at de skyldes funktionsændringer i afgrænsede celleområder i hjernen. Sekundært bevirker disse forstyrrelser ændringer i aktiveringsmønstrene i de hjernebarkområder i pandelapperne, der styrer vore bevidst og ubevidste bevægelser og bestemmer de vekslende muskelspændinger i kroppen. Dette bevirker, at bevægelser bliver overdrevne og ude af balance, d.v.s. dystone. Andre hjernefunktioner er som oftest normale og intakte. Derfor kan intellekt, hukommelse, følelser, syn, hørelse og seksuelle funktioner være normale hos patienter med dystoni.

Hvad er årsagerne til dystoni?
Basalganglierne er et hjerneområde, der bidrager til at kontrollere og udføre bevidste og ubevidste bevægelser. Funktionsændringer i basalganglierne, der bevirker dystoni, kan have flere årsager. I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. I enkelte tilfælde ved man, at en genetisk forstyrrelse (en mutation) er årsagen. Ved nyere undersøgelsesmetoder, f.eks. ved hjernescanning, eller ved blodprøver, kan man hos nogle patienter påvise en kendt sygdom som årsag til funktionsforstyrrelsen i basalganglierne. Dystoni kan dog opstå som følge af skadeer på hjernen eller efter behanding med visse typer af medicin. Derfor er det nødvendigt med en undersøgelse hos en neurolog. Ofte er årsagen til sygdommen dog ukendt. Både blodprøver og skanninger vil derfor oftest være normale.