Ja spørgsmålet kan virke underfundigt for nogen, men for visse persongrupper er det en mere praktisk livsform når enten begge eller den ene part har et handicap. Det kan for den sags skyld også være andre grunde. Alt fra økonomi, personlige præferencer, afstande eller religiøse, for blot at nævne nogle få. Men reglerne er noget svære at finde rundt i – for der vil umiddelbartbart være tale om individuelle afgørelser. Det vidner en forespørgsel til Udbetaling Danmark om hvor 2 fiktive opstillinger ikke konkret kan afgøres af deres jurister.

Eksemplerne:

Eksempel 1:

  • Begge parter har et omfattende handicap og deraf en 24/7 BPA hjælpeordning. Hver part bor i hver sin bolig, har hver sin bil og passer hver sin økonomi helt adskilt. Grundet handicappets omfang vil det ikke være muligt at leve under samme tag, foruden hjælpere, hjælpemidler og en egnet bolig der er stor nok, og desuden svære at finde og betale.

Eksempel 2:

  • Den ene part er handicappet mens den anden ikke er. Den ene (handicappede) modtager førtidspension og den anden er aktiv på arbejdsmarkedet. De ønsker begge at indgå i et ægteskab, men leve hver for sig i hver sin bolig.


I begge eksempler er der lagt vægt på at holde alle økonomiske forhold adskilt hver for sig, som i eksempel 1.  

Udbetaling Danmark svar på eksempler med vejledning:

“Du har stillet spørgsmål til, hvorvidt pensionister, der gifter sig, skal betragtes som samlevende eller reelt enlige. En del af spørgsmålet er udformet som to fiktive situationer, hvor du ønsker oplyst, om pensionisten i den beskrevne situation skal betragtes som samlevende eller reelt enlig.

Når Udbetaling Danmark skal vurdere, om gifte pensionister skal betragtes som samlevende eller reelt enlige er der formodning om, at de er samlevende. Dette skyldes, at ægtefæller har forsørgelsespligt overfor hinanden, jf. § 4 i lov om ægtefællers økonomiske forhold, og at pensionslovens udgangspunkt er, at ægtefæller er samlevende, jf. lov om social pension § 49, stk. 2[1]. Dette er yderligere fastslået gennem mangeårig praksis se punkt 98 i vejledning om førtidspension (vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002)[2]. Formodningen tilsidesættes dog, hvis Udbetaling Danmark i den konkrete sag vurderer, at samlivet mellem ægtefællerne er ophævet, jf. tidligere nævnte § 49, stk. 2[3] i lov om social pension. Ved vurderingen af, om samlivet er ophævet, indgår bl.a. følgende elementer, som beskrevet i Ankestyrelsens principafgørelse P 3-14:

  • Bidrager begge ægtefæller gennem:
    • Kontante bidrag
    • Arbejde i hjemmet
    • Eller bidrager begge ægtefæller på anden måde til en fælles husførelse

Hvis ægtefællerne bor på hver sin adresse, er der ikke længere en automatisk formodning om, at de er samlevende. I den situation skal Udbetaling Danmark lave en konkret vurdering af, om ægtefællerne skal betragtes som samlevende eller som reelt enlige.

Pensionslovgivningerne fastsætter ikke objektive kriterier for, hvornår en gift pensionist skal betragtes som samlevende og hvornår pensionisten i stedet skal betragtes som reelt enlig. I stedet skal Udbetaling Danmark i hver enkelt sag tage konkret stilling til, hvad de helt individuelle omstændigheder i pensionistens liv betyder. Dermed har Udbetaling Danmark ikke lov til at opstille helt objektive kriterier for, hvornår en pensionist skal betragtes som enlig, det man også kalder ”at sætte skøn under regel”. Dette har Folketingets Ombudsmand udtalt sig om flere gang, bl.a. i sin udtalelse 2009 4-5.

Gennem årene har der som sagt udviklet sig den praksis, at Udbetaling Danmark skal se på, hvordan ægtefællerne bidrager til en eventuel fælles husførelse. Og disse bidrag behøver ikke nødvendigvis at være af økonomisk art. Derfor, og da Udbetaling Danmark skal vurdere sagerne helt konkret, er det ikke muligt at svare på de opstillede, fiktive situationer.

[1] Se også § 48, stk. 2 i førtidspensionsloven

[2] Se også punkt 364 i vejledning om førtidspension efter førtidspensionsloven (vejledning nr. 54 af 31. august 2007)

[3] Se også § 48, stk. 2 i førtidspensionsloven