Tekst & foto: Martin Mogensen

De seneste 2 år har jeg haft fornøjelsen af at have et samarbejde med Syddansk Universitet UCL og være borger for de studerende som er 2,5 år inde i deres uddannelse og for første gang bliver stillet overfor en borger de i fremtiden skal kunne hjælpe bedst muligt med indretning og hjælpemidler.

Forløbet er kommet i kraft af et tidligere samarbejde med Odense Kommune under projektet ‘Min hverdag med teknologi’ hvor eksisterende teknologi fik en hård omgang af undertegnede – der måtte tænkes nyt efter tiden og udviklingen og derigennem opstod et samarbejde der har strakt sig over nu flere år. 

Mit 4. hold er nu ved vejs ende og jeg har for hvert hold sat dem alle på forskellige prøver for at polstre dem efter mine erfaringer og perspektiver, til den virkelighed de måtte møde når deres uddannelse er færdig og mødet med borgerne begynder. Ikke mindst at møde borgerene i øjenhøjde, men også at tænke ud af boksen fremfor firkantet kassetænkning der ikke imødeser borgernes reelle behov – som i høj grad er individuelle og forskellige. 

Lagervare på hjælpemiddeldepotet, faste indkøbsaftaler osv er alle begreber der må gøres op med, det imødeser ikke kommunernes økonomi (selvom de selv tror på det) og slet ikke borgerne der i sidste ende har brug for hjælpen.

Ved sidste møde der altid er en opfølgnings status på deres opgave og samlet set forløbet, stillede jeg nogle spørgsmål til deres oplevelse.

Hvilke forventninger havde I før I kom og hvordan vurdere I dem nu, ud af det forløb I har været gennem?

  • ’Vi havde nok forventet at møde en på ca. 60 år, men det var jo ikke tilfældet og heller ikke at du var så meget engageret i hele projektet og så den måde du tager livet har været inspirerende.’ 

Hvad har inspireret jer mest ved mødet hos mig som borger?

  • ’Især din åbenhed og samarbejde, at du bragte Intimate Rider frem synes vi var ret så modigt.’

Er der noget i forløbet i forventer at kunne bruge fremadrettet?

  • ’Det har helt klart givet os mere åbenhed overfor andre borgere og vi føler os mere sikker på udfordringen, din livsfilosofi har været meget inspirerende. Du har jo givet os udfordringer hver gang vi har besøgt dig og været godt forberedt, at du også stiller spørgsmål i dag du har forberedt, er også overraskende. Da vi lavede den sidste opgave i dette forløb, tænkte vi på løsninger udfra det du kan lide at lave, hvor dit kamera kunne sidde på et stativ på kørestolen så du nemmere kan tage billeder. Faktisk lavede vi en prototype i pap!’

Og det var faktisk rigtig godt tænkt, for planerne om flere billeder og video er på tegnebrættet – som YouTuber.

Tak til Selma, Melissa og Leila – endnu et fantastisk godt hold studerende