– i så fald bør du læse denne artikel!

Vægte der kan veje og måle BMI, fedtprocent, muskelmasse osv. er meget populære. Som sådan er de ikke nye, men de har fået markant mere fokus med den digitale udvikling, især med integration med smartphones og den generelle interesse for egen sundhedsudvikling.

De markedsføres fra efterhånden mange producenter og sælges i alt fra rene dedikerede webshops med disse vægte såsom Withings til dagligvare butikker med mere billige modeller.

Digitale vægte med apps er smarte, men kan udgøre en særlig risiko for visse patient grupper

 Fælles for dem, og det smarte er, at alle data registreres i en tilhørende app som kan integreres med eksempelvis Apple Health (Sundhed) og livsstils apps som Lifesum. 

Og det lyder særdeles bekvemt for de fleste mennesker – også mennesker med en sygdom som har svært ved at holde kroppens indre i balance, såsom uønsket vægt tab.

Eksempelvis har dystoni og parkinson patienter ofte svært ved netop at holde vægten da disse neurologiske lidelser forbrænder enorme mængder energi.

Der er dog en klar advarsel, såfremt du hører til følgende gruppe patienter:

  • alle former for hjertepacemakere
  • alle former for Deep Brain Stimulation (DBS)
  • alle former for indopererede stimulations enheder

Grunden er, at der sendes strøm gennem kroppen fra disse vægte for at måle og lave beregninger og netop denne impuls er IKKE foreneligt med det medicinske udstyr og kan gøre varig skade på det indopererede udstyr såvel som patienten. Vær derfor yderst opmærksom og fravælg disse vægte såfremt du er blandt målgruppen. 

Der findes pt. ikke vægte som udelukkende er WiFi, de er alle med kropsanalyse, også kaldet body cardio. Selvom der står oplyst at det er WiFi – og dermed trådløs kommunikation – er der ingen vægte der kun benytter WiFi.

Disclaimer: Artiklen er udelukkende baseret på fabrikanternes advarsler og der kan derfor ikke tages ansvar for mangelfuld og/eller forkert brug. Konsulter altid din læge eller medicinske afdeling inden du benytter et produkt som denne i artiklen.